Telefon: 2210 2040

Ledige stillinger

Cherwell Service Management konsulenter

Vil du gerne være med til at udvikle og implementere IT-branchens nyeste teknologi i samarbejde med de bedste kunder og kollegaer? 

Så er du muligvis den vi søger!

Vi søger tekniske Cherwell konsulenter til vores kontor i Roskilde, som drømmer om at gøre en forskel hos nogle af Danmarks mest interessante virksomheder og offentlige organisationer. Uanset om du er i begyndelsen af din karriere eller er en erfaren seniorkonsulent, hører vi meget gerne fra dig.

Startup firma med spændende muligheder og interessante kunderelationer

Clever Choice er grundlagt på baggrund af mange års erfaring inden for Service Management og Service Management værktøjer. Vi er et startupfirma, hvilket betyder at der er gode muligheder for at forme din egen udvikling. Det er dog altafgørende at du har den rette attitude og arbejdsmoral, så du hurtigt kan adoptere frihed under ansvar, da vi ikke har specifikke retningslinjer for alt hvad vi gør. 

Hos Clever Choice leverer vi projekter inden for Service Management til såvel private som offentlige virksomheder, både i og uden for Danmark. Med Cherwell som vores primære produkt, er vores ærinde at sælge, implementere, drifte og supportere Cherwell løsninger til vores kunder. Og vores mål er at have glade og tilfredse kunder, hvilket er altafgørende i det vi laver som konsulenter. 

Hvad kommer du til arbejde med?

Som konsulent hos os forventer vi, at du hurtigt kan gå ind og tage ansvar i konkrete opgaver hos vores kunder. Til at begynde med vil der være sidemandsoplæring med erfarne konsulenter og du vil være en central del af teamet, hvoraf du efterhånden vil være mere selvkørende i projekterne. 

Vi forventer at din tekniske viden dækker forståelse for databasestruktur, og at du har dine konsulentfærdigheder eller -potentiale i orden. Vi stiller ikke krav til produktspecifikke certificeringer inden for Cherwell, da du som konsulent hos os vil få de nødvendige certificeringer stillet til rådighed, og dermed tilegne dig viden om Cherwell. Hvis du har kendskab til andre ITSM-værtøjer eller evt. ITIL er dette en fordel, men ikke et krav. Vi vil selvfølgelig sørge for at du bliver ordentligt klædt på. 

Dine ansvarsområder i projekterne er bl.a.: 

  • Facilitering af møder og workshops med kunder
     
  • Konfigurering af løsninger som understøtter kundens processer
     
  • Design af processer baseret på specifikationer
     
  • Integrationer til andre værktøjer
     
  • Support af eksisterende kunder

For at komme i betragtning skal du gerne kunne genkende dig selv i nogle af følgende kvalifikationer. Resten lærer du hen ad vejen:

  • Konsulenterfaring fra IT Service Management-branchen
     
  • Erfaring med Cherwell eller lignende ITSM-systemer
     
  • God til at konfigurere løsninger
     
  • Erfaring med databaser
     
  • Erfaring med at arbejde agilt
     
  • Erfaring som systemudvikler
     
  • Nemt ved at sætte dig ind i nye ting, systemer og teknologier
     
  • God til at håndtere skiftende arbejdsmiljøer, da vi ofte arbejder on-site hos kunderne
     
  • Udadvendt og har gode sociale egenskaber
     
  • Stærke analytiske evner
     
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale
     
  • Kendskab til og evt. certificering i projektledelse
     
  • ITIL certificeret og gerne SIAM kendskab
     
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale
     
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder

Hvem er du?
Du brænder for at skabe, udvikle og implementere gode brugbare systemløsninger hos kunder. Som person trives du i et alsidigt og spændende miljø, hvor der er fart over feltet. Er du i starten af din karriere, er det afgørende at du befinder dig godt i tekniske komplekse miljøer og kan navigere heri. Er du erfaren konsulent, har du en væsentlig faglig ballast og indgående kendskab til forskellige typer af systemlandskaber. Du trives i rollen som eksperten, og formår at bringe din tekniske ekspertise og dine konsulentfærdigheder i spil. Du er den kunderne tilkalder for at få orden i tingene. Endvidere evner du at indgå i samspil med vores kunders medarbejdere, og kan som konsulent indtage ekspertrollen uden at du behøver at få ret. 

Hvem er vi? 
Clever Choice er et ungt og dynamisk firma med 4 år på bagen, hvor vi har oplevet en god vækst siden begyndelsen, med støtte fra vores trofaste kunder. Vi har kunden i centrum, og vi lever og ånder efter glade og tilfredse kunder. Vores omgangstone er præget af den uformelle karakter, og vi arbejder som et samlet team, hvor vi sætter tid af til at hjælpe hinanden. Vi er 11 medarbejdere, der tilsammen dækker alle funktioner i firmaet. Herudover har vi tætte aftaler med eksterne leverandører, der sikrer levering af resurser på udvalgte projekter. 

Lyder det som noget for dig? 

Så send en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt til jel@cleverchoice.dk

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner og Delivery Manager John E. Larsen på mail jel@cleverchoice.dkeller på telefon +45 5116 8220. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

/Files/Images/Clever-Choice-Logo-White-on-transparant-300x50.png

© 2019 Clever Choice

Adresse: 
Industrivej 44 C,2
4000 Roskilde

Bank: Nykredit
CVR: 36055944

Kontakt:

+45 2210 2040

kontakt@cleverchoice.dk

Site Map:

Site Map

Find os her: 

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies