Support: +45 2210 2043 Hovednummer: +45 2210 2040

Mød Nicki


Marina Kjelsø Kirkegaard | 08-01-2021


Med 10 års erfaring som systemudvikler, kom Nicki til Clever Choice for snart 3 år siden. Som uddannet datafagtekniker har Nicki erfaringer indenfor netværk, server, programmering og er efterfølgende certificeret .Net programmør. 

I dag er Nicki Cherwell konsulent, hvor han hjælper flere af vores kunder med at realisere deres IT-ambitioner. Derfor bygger Nicki rigtig mange af sine overvejelser på baggrund af sine tidligere erfaringer. En særlig ting han har lært under sin faglige rejse er, at man ikke altid bare skal starte forfra, men i stedet bygge videre på de processer og funktioner, som allerede giver mening.

 

Hvad laver du som konsulent hos Clever Choice?

Som konsulent hos Clever Choice sørger jeg for, at kundens ønsker til Cherwell bliver indfriet. Det kan være projekter for nye kunder, hvor jeg er med til at holde workshops, der afklarer kundens forventninger og krav til deres nye system. Det er efterfulgt af implementering og opsætning, indtil kunden har en brugbar løsning i drift.

Da jeg har en udvikler baggrund, er det som oftest de tekniske udfordringer, jeg hjælper kunderne med. Vi har mange skarpe kunder, der selv har lavet flotte løsninger til dem selv, men nogle gange når kunden også til grænsen af, hvad de kan få Cherwell til. Det er som regel der, jeg får dem i mål. Enten ved at hjælpe dem med nogle mere avancerede funktioner i Cherwell eller ved at hjælpe med funktionaliteter i SQL, Powershell eller måske endda i samspil med en service i .Net. 

Når kunden har kørt med Cherwell i noget tid og har opdaget hvilke muligheder ITSM-løsningen giver dem, vil der som regel altid være flere processer og funktioner, der kan optimeres og gøres mere effektive. Det er også det, jeg hjælper kunden med. Når kunden har et ønske om at udvikle sin løsning, løser vi det på baggrund af både vores erfaringer og de ambitioner kunden gerne vil realisere. Kunden har som regel altid nogle specifikke idéer og krav og dem har vi altid en god løsning til. Fordi vi har en bred kundekreds med en masse forskellige behov, har vi opbygget en stor viden om forskellige løsninger. Denne viden bruger vi til at sikre at vi tilbyder vores kunder lige den løsning, som passer til dem. 

 

Beskriv en typisk arbejdsdag 

Oftest er en hel arbejdsdag planlagt til den samme kunde, hvor det enten er enkeltstående opgaver eller opgaver i et længerevarende projekt. Med eksisterende kunder starter vi som regel med at belyse en idé eller en udfordring sammen med kunden, for at undersøge hvilke krav de har. Kunden har som regel en klar idé om hvad der skal laves og hvor de gerne vil hen, men de ved måske ikke hvordan de kommer i mål. Det er her jeg hjælper kunden enten med hele eller dele af løsningen, så de får nøjagtigt det de gerne vil have. Flere af vores kunder er tekniske dygtige, men de har brug for hjælp til at færdiggøre designet for at komme helt i mål. 

 

Et billede af vores Cherwell konsulent Nicki

 

 

Hvad mener du er vigtige kvalifikationer som Cherwell konsulent? 

Ved opstart af nye kunder vil det meste altid være defineret på forhånd i en krav-specifikation, hvor kunden på forhånd har oplistet en række krav til, hvad systemet skal kunne. Jeg indgår så i en dialog med kunden om, hvilke krav systemet allerede kan imødekomme og hvor vi skal udvikle nogle nye funktionaliter sammen. De gode løsninger bliver netop designet i samspillet mellem vores store erfaring med platformen og kundens individuelle behov. 

Derfor er man som konsulent hos Clever Choice nødt til at kunne danne sig det store overblik, så alle kundens tanker og idéer bevæger sig i den samme retning. Det er vigtigt at kunden får et system, der er konsistent og udgør en god base for videreudvikling. På den måde får kunden ikke kun en god løsning her og nu, men også et godt afsæt for at kunne videreudvikle platformen i mange år frem.

Som konsulent kommer ud til mange forskellige mennesker og det er derfor vigtigt, at du hurtigt kan aflæse hvor kunden er teknisk, for at have den rette dialog til at hjælpe dem videre. Her er det også vigtigt at være udfordrende og kreativ. Kunden har måske en god idé til en procesoptimering, men med ekstra detaljer og i samspil med resten af Cherwell, giver den måske flere fordele og mere værdi for den samlede løsning. Selvom Cherwell er en kodefri platform, så er det en klar fordel som konsulent at have en baggrund inden for kodning. Det giver en bedre klarhed og forståelse af, hvorfor Cherwell er bygget som den er og hvilke muligheder samt begrænsninger systemet har. 

 

Hvordan synes du at Cherwell giver værdi for organisationer? 

De fleste værktøjer kan i dag tilpasses til de forskellige arbejdsprocesser, men Cherwells store styrke er den effektive platform den bygger på. Det betyder at systemet er utrolig hurtigt og effektivt at lave tilpasninger i. Fordi man fra start har valgt at platformen skal være kodefri, betyder det også at nye brugere efter relativt kort tid, selv kan lave tilpasninger og skabe merværdi. Platformen er nem at gå til og det mener jeg, er den største værdi Cherwell skaber.


Vil du vide mere om Cherwell og hvad vi kan gøre for dig og din organisation? 

Vi står altid klar til at hjælpe dig og din organisation med at skabe den bedste løsning til dig og din organisation. Vi har siden 2015 arbejdet med at skabe bedre resultater i mange kommunale organisationer og i mere end 40 virksomheder. 

Hvis du er interesseret i at vide hvordan vi kan hjælpe jer, så tag endelig kontakt til os her. 

Kontakt Clever Choice her

/Files/Images/CC_Ny_Feb17_logo_hvid_korrigeret.png

© 2021 Clever Choice

Følg os her

Cookie- og Privatlivspolitik

 

 

Adresse: 
Industrivej 44 C,2
4000 Roskilde

Bank: Nykredit
CVR: 36055944

 

 

 

SKI-rammeleverandør logo

Børsen Gazelle pris 2020  

Børsen har udnævnt Clever Choice som Gazelle virksomhed

 

Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside