Support: +45 2210 2043 Hovednummer: +45 2210 2040

Mød Peter fra salg


Marina Kjelsø Kirkegaard | 19-01-2021


Det hele startede med en tanke om, hvordan han i sit arbejde kunne gøre en forskel for andre. Dette resulterede i, at Peter Lange de seneste 10 år har arbejdet med salg og kundeservice for at skabe værdi for andre.

I dag er Peter Account Manager hos Clever Choice, og til dagligt er det hans opgave at undersøge hvordan vores løsning kan gøre en forskel og dermed skabe værdi for potentielle Cherwell brugere.  

 

Hvad laver du som Account Manager hos Clever Choice? 

 

Som Account Manager hos Clever Choice består mit job i både at varetage relationen til vores eksisterende kunder, samt sørge for salg til nye. For mig handler det om kunne gøre en forskel.

 

En del af mit daglige arbejde består i at vedligeholde min eksisterende portefølje af kunder, som jeg løbende holder statusmøder med. Her ser jeg bl.a. på, om der er noget vi yderligere kan hjælpe vores kunder med, f.eks. om der er noget, der skal ændres eller gøres bedre. Jeg har derfor også en tæt relation med vores leverance- og supportafdeling, så hvis der eksempelvis er en supportopgave, der skal håndteres i forbindelse med en kundes Service Management løsning, kan jeg hurtigt overlevere den til supportafdelingen. 

 

 

"Vi skal ikke ”bare sælge” Cherwell til nye kunder, men vi skal sælge Cherwell fordi det giver mening for kunden, og fordi vi lever af glade kunder."

 

En vigtig del af mit arbejde er også salg til nye kunder. Jeg ringer dagligt ud til potentielle kunder for at skabe opmærksomhed om, hvad vi kan tilbyde med Cherwell. Når jeg får booket et møde, handler det derefter om at finde ud af, om der er et potentielt match mellem os og kunden. Produktet har selvfølgelig en betydning, når det kommer til brugervenlighed, ”look and feel” og ikke mindst pris. Selve løsningen står dog ikke alene. For mig er det vigtigt at skabe en god relation og kemi, samt at skabe tillid til, at vi i Clever Choice er de rette til at løfte den opgave, kunden står overfor. For os i Clever Choice handler det om at vores løsninger giver værdi for kunden, når et salg bliver en realitet. Vi skal ikke ”bare sælge” Cherwell til nye kunder, men vi skal sælge Cherwell fordi det giver mening for kunden, og fordi vi lever af glade kunder. 

 

 

Hvilke kvalifikationer er vigtige som Account Manager hos Clever Choice? 

 

Som Account Manager er det for mig vigtigt at være ærlig og oprigtig i dialogen med kunder, både nye og eksisterende. Derfor er jeg også glad for at arbejde i Clever Choice, hvor netop ærlighed og troværdighed er blandt vores værdier. Derudover skal man i et job som mit have gå-på-mod og være tålmodig, da salgsprocessen kan være lang.

 

For at kunne hjælpe kunderne med den bedste løsning, er det også vigtigt, at man kan sætte sig ind i kundens hverdag og behov samt forstå de udfordringer, den enkelte kunde står overfor. Jeg har snart været i Clever Choice i to år, og har i den tid erfaret, at vi kan hjælpe og skabe værdi for langt de fleste organisationer med Cherwells gode Service Management løsning. Særligt den økonomiske forudsigelighed i form af den unikke licensmodel, sætter mange pris på.

 

Clever Choice- mød Peter fra salg

 

 

Hvordan synes du at Cherwell giver værdi for organisationer? 

 

De fleste organisationer har i dag et system til support og sagshåndtering. Disse systemer skiftes normalt ikke bare ud, og det er også dette der er med til at gøre salgsprocessen lang. Typiske udfordringer, der taler for en udskiftning, er ofte et ønske om reducerede omkostninger, manglende funktionalitet eller begrænsninger i den nuværende løsning. Andre årsager kan være ønsket om at bruge sit Service Management system til flere services eller afdelinger, som kundes nuværende løsning måske ikke giver mulighed for grundet begrænset funktionalitet eller øgede omkostninger.

 

Med Cherwell får kunden mange gode muligheder. For eksempel kan organisationer automatisere mange af de rutineprægede og manuelle arbejdsopgaver. Derudover har Cherwell en attraktiv og fleksibel licensmodel, som er baseret på antal samtidige brugere. Dette giver stor gennemsigtighed hvad angår pris og er samtidig vores ”unique selling point”.  

 

Et andet særligt aspekt ved Cherwell er, at systemet er kodefrit. Dette gør det muligt for organisationer selv at konfigurere i systemet, hvilket skaber stor værdi, da den enkelte kunde selv kan stå for udviklingen af deres Cherwell løsning. Vi står dog altid til rådighed, hvis der er behov for vores hjælp i eventuelle spidsbelastninger.

 

Udover IT kan Cherwell også bruges i andre afdelinger, heriblandt HR, Facility, Sikkerhed, Finance, Projekt- og Porteføljestyring. I disse områder er det mindst lige så vigtigt at have en god serviceløsning. Det er dog ikke altid områder, der bliver prioriteret, men organisationer har ofte meget at vinde ved at udbrede deres Service Management system til flere afdelinger, da det effektiviserer serviceoplevelsen for de ansatte. De fleste afdelinger tilbyder en form for service internt, og de kan med fordel adoptere en del af de erfaringer, som IT-afdelingerne har gjort sig gennem de sidste mange år. På den måde kan flere afdelinger arbejde tættere og mere effektivt sammen. Cherwell kan rigtig mange ting, og det sværeste er næsten det at begrænse de ønsker man har og benytte sig af alle de muligheder. 

 


Vil du vide hvordan Cherwell kan skabe værdi for dig og din organisation? 

 

Peter står altid klar til en snak om dine behov og dine ambitioner. Siden Clever Choices begyndelse har vi arbejdet med at skabe mere flow i arbejdet med Cherwell IT & Enterprise Service Management i mange kommunale organisationer og i mere end 40 virksomheder. 

I et tæt samarbejde med Cherwell er vi blevet specialister indenfor implementering og vejledningen af IT & Enterprise Service Management-løsninger. Som Peter tilføjer så tilbyder vi skarpe kompetence indenfor Cherwell Service Management-området ved at have fokus på rådgivning og teknisk konsulentassistance. Tag endelig fat i os hvis du har spørgsmål til vores løsninger. 

Kontakt Clever Choice her

 

 

/Files/Images/CC_Ny_Feb17_logo_hvid_korrigeret.png

© 2021 Clever Choice

Følg os her

Cookie- og Privatlivspolitik

 

 

Adresse: 
Industrivej 44 C,2
4000 Roskilde

Bank: Nykredit
CVR: 36055944

 

 

 

SKI-rammeleverandør logo

Børsen Gazelle pris 2020  

Børsen har udnævnt Clever Choice som Gazelle virksomhed